TIDLIGERE ARRANGEMENTER
Vi vil meget gerne inspirere til, hvordan fremtidige Verdensmålsdage og Aktørmøder kan planlægges og se ud. Nedenfor finder du eksempler på programmer, og du kan se billeder fra tidligere Danmark for Målene-events.
Har du behov for yderligere information og inspiration, er du velkommen til at skrive til os.
ReOpening af Danmark for Målene
Efter at have været sat på standby med vores events i 2020 kunne vi endelig den 4. juni 2021 invitere til ReOpening på Bispetorv i Aarhus, som blev afholdt i forbindelse med Aarhus Citys Verdensbilleder og præmiere på fotoudstillingen #AarhusSelfies.
Sammen med vores partnere formåede vi at stable et program på benene, som fra klokken 10:00 til 20:00 bød på oplæg om bæredygtighed inden for idrætsområdet over diversitet i ledelser og bestyrelser til upcycling i forsyningskæden. Hele dagen havde gæsterne på torvet mulighed for at besøge partnerstande og prøve el-biler. Derudover stod SeierFitness for VerdensmålFitness.
Du kan se ReOpening-programmet her og få et indblik i, hvordan en Verdensmålsdag kan se ud.